Bliv medlem af VFR Klub Danmark

Bliv Medlem

Hvad går VFR Klub Danmark ud på?

VFR Klub Danmark er ikke en MC klub i traditionel forstand. Vores klubhus er her i "cyberspace". Derfor er vi en landsdækkende klub (verdensdækkende faktisk) med et klubhus, alle kan besøge i løbet af 5 minutter - uanset hvor man bor.
Vi har med jævne mellemrum arrangementer af forskellig karakter. Det værende træf, julefrokost, banedag, fællesture og i det hele taget alt, hvad man kan forestille sig der sker i en "almindelig" mc-klub med klubhus af mursten.

Essencen af klubben er socialt, kammeratligt samvær mellem folk som alle har det til fælles, at de kører V-maskiner fra Honda, primært VF, VFR eller RVF eller har en større interesse i disse maskiner.
 
Hvad sker der i klubben og hvad får du ud af medlemsskabet?

Vi syn's, du skal deltage aktivt i miljøet her på siden og sørge for at gøre dit til, at det bliver til et sted som er værd at besøge igen og igen. Vi arrangerer et årligt træf i klub-regi, resten vil være op til medlemmerne! Så, hvis I ikke selv sørger for at der sker noget, jamen - så vil der bare ikke ske noget :)

Som medlem vil du kunne deltage i diverse klub-arrangementer som jævnligt bliver arrangeret - banedag, førstehjælpskursus, olieforedrag, affjedringsdag og meget andet. Du vil helt sikkert lære en masse spændende mennesker at kende, og så kan vi garantere dig en masse sjove oplevelser.

Vi har en medlemssektion, hvor du kan få lagt et billede (eller flere) og noget tekst op, så andre kan læse om din motorcykel og dine oplevelser med den.
Læs mere om hvad du får ud af klubben her
 

Hvordan bliver jeg medlem? 

  1. Opret dig selv i forummet her på siden. Det kan gøres ved at trykke på "registrer" oppe i højre hjørne, og derefter følge instruktionerne. Du er så blevet registreret bruger af forummet, men ikke klubmedlem (endnu).
  2. For efterfølgende at melde dig ind i klubben, skal du i vores online-shop købe et medlemskab af klubben.
  3. Følg instrukserne vedr. betaling - HUSK tydeligt navn og Ordre ID, da vi ellers ikke kan se, hvor pengene kommer fra!
  4. Når din betaling er registreret, vil din konto i forummet blive ændret, så du har medlems-adgang på websiden.


Det koster 250,- årligt at være medlem af VFR Klub Danmark.

Se i øvrigt vedtægterne for detaljer omkring medlemsskabet.